Verdenskrisen

Flere og flere begynder så småt at blive lidt trætte af nyheder 24/7 forklædt som information. Det glæder mit 70er hjerte helt utroligt, for hvis vi ikke i denne krise stiller spørgsmålstegn ved, hvor vi er på vej hen, hvornår skal vi så?

Det indebærer, at den enkelte spørger sig selv, hvad er det for en virkelighed, jeg indvilliger i? Hvorfor gør jeg det? Understøtter mine tanker og handlinger, de værdier, jeg tror på? Eller bøjer jeg nakken, fordi jeg er så træt, at jeg tror, det er den usynlige majoritet, der ved bedst?

I en tid, hvor alt vendes på hovedet, økonomien og aktiemarkedet reagerer, folk bliver sendt hjem fra deres arbejde, hvor sygehuspersonale og butiksansatte har nået smertegrænsen, er det besynderligt, at forældre bliver bedt om at undervise deres børn derhjemme – sideløbende med at passe deres job forstås!

Nu har vi i flere år talt dunder til vores børn om værdien af fællesskab, ikke mobning og samarbejde. Alligevel føler vi åbenbart, det er vigtigt, at ungerne lærer matematik og laver lektier i en tid, hvor de voksne er lammede, og stort set ingen tænker på, at NU, lige nu, er det måske på tide at afprøve det.

Vi er villige til at acceptere vigtigheden af, at mennesker lærer at værdsætte egenskaber som medmenneskelighed, samarbejde og omsorg for hinanden. Selv store virksomheder taler om, at netop de evner er eftertragtede på  en arbejdsplads. Så hvorfor kun undervisning til hovedet? Når lejligheden er der til at efterprøve det andet i praksis?

Drop den boglige undervisning, og lad børnene komme til. Lad dem lave maden, vaske tøjet, hjælpe de gamle på vejen, der har brug for hjælp til at købe ind. Det er ikke alle opgaver, kommunen har varetaget, man behøver klare, men lidt omsorg kan gøre det.

Hvorfor er det vigtigt, at madvarebutikker holder åbent 8-20, så de ansatte oplever arbejdssituationenen som slutspurten inden juleaften?

Alle butikker har elektronisk spærring for kunder, der går ind i butikken. Hvad med at  sætte en tæller på den spærring, så der er tjek på et maks. antal kunder i butikken ad gangen?

Hvorfor tillader butikker folk at hamstre gær og toiletpapir, når de samme butikker på andre tidspunkter skriver i deres tilbudsaviser, at øl og smør på tilbud kun kan købes i max. antal per kunde?

Hvornår begynder vi hver især at tage ansvar, stoppe op og stille spørgsmål ved det, vi foretager os? At det reelt er valg, vi træffer?

I den ægyptiske mytologi er guden, Thoth, vogter over Dødsriget. Han assisteres af Maat, der vejer den afdødes hjerte, som ikke må være tungere end en fjer. Adgangsbilletten er altså, at vi i livet før døden skal have lært at leve med et let hjerte.