Og vinderen er ...

I skrivende stund er præsidentvalget i USA endnu ikke afgjort, men det tegner lovende. Bortset fra, at det, som mange andre steder - også i Danmark – viser, hvor lille marginaler, der afgør, hvem, der ”bestemmer”. Der er to grupperinger, hvad enten vi taler Franco og Spanien i 30erne, senere Hitler og Mussolini i Europa og så videre, historien synes at gentage sig i det uendelige. Godt støttet af mange medier, hvis fornemste opgave synes at være at uddybe konflikter for at bringe historier, der ypper kiv, camoufleret som nyheder.

Mit håb er, at en dag er den tankegang også fortid, ligesom store fabrikker som Carmen Curlers lukkede, uden vi rigtig opdagede det. Måske gælder det for B&O, Carlsberg, Danfoss, LEGO og Novo Nordisk også, hvem ved? Den ene dag er de blandt de fremmeste i aktieporteføljen, den næste er de puf! væk. Folk udenfor branchen forstår ikke helt, hvad der egentlig skete, den ene gang de passerer Hellerup Havn står der en mastodont af en Tuborg flaske, næste gang er den fjernet. De lysende hoppende frøer på Vibenhus Runddel i København var en del af mit barndomsbillede, hvor er de hoppet hen?

Et af kendetegnene ved alle disse forandringer er den tiltagende flytrafik og antallet af containerskibe, de fragter ikke alle sammen bananer! Hvor mange produkter har du selv i dit hjem, der ikke er produceret i Danmark? Forleden læste jeg tilfældigvis på bagsiden af de renseservietter, vi har vænnet os til altid at have liggende i bilen, at de er produceret i Kina! De er jo ikke fragtet til Danmark på ryggen af flagermus.

Vedvarende forandringer sker over tid, men jeg tror ikke regler og forbud holder i længden. Snarere på de bevidstheds-skred, vi oplever indeni os selv, og hos de andre. Når vi havner i situationer, hvor vi uundgåeligt kommer til at se livet fra det modsatte synspunkt.

Naturstyrelsen varetager en vigtig opgave. Punktum. Lige indtil det er i mit hus, i mit atelier, at flagermusene har slået sig ned. Jeg synes, det er en fin idé, at en kommune beslutter at gøre en stor indsats for at bevare bier og vilde blomster, men er i vildrede med, hvor meget græs, jeg skal slå i min egen have?

Jeg hørte Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen, som ugens gæst på P1 i radioen. Hun fik mig til at vende på en tallerken. For godt nok synes jeg også, at det er skidt for både det ene og det andet at avle mink, men der er situationer, hvor det at grave grøfter ikke gør nogen som helst nytte. I stedet er vi nødt til at række hinanden en hånd, når det kniber, og det gælder ikke kun flygtningestrømme. Det bliver tydeligere jo flere kriser, vi havner i. Vi klarer os ikke igennem ved at nedstemme de andre, de forsvinder ikke med badevandet, tværtimod.

Forståelse, medfølelse, lytten og en hjælpende hånd gælder hvert eneste minut. Vi er gode i Danmark til at støtte Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, men den skidesure nabo, hvad gør vi med ham? Den møgunge, der altid hugger vores bedste æbler, hunden der skider i vores indkørsel og klasselæreren, der ikke fatter en bjælde af det, vi siger?

Listen er uden ende, men vi kommer ikke videre som mennesker på denne klode ved at missionere, skælde ud eller dukke alle oveni hovedet, vi ikke deler synspunkt med. Vi er snart tvunget opad muren, vi bliver simpelthen nødt til at acceptere, at der findes en stor gruppe mennesker, vi ikke er enige med. Det handler ikke mere om, at dømme de andre ude, så længe vi selv er inde. Hvordan bærer vi os ad?