Maskinernes vej

Tænk hvad man kan komme omkring, fordi det igen er tid til at hive støvsugeren ud fra skabet og gøre lidt rent!

Vores støvsuger er en Nilfisk, købt i 1991, så den er 30 år gammel. Støvsugerslangen gik i stykker for en del år siden, den afkortede vi, og købte et nyt mundstykke, som gik i stykker undervejs, blev skilt ad og samlet i en ny udgave. Da motoren var til rensning for ca. 10 år siden (fordi vi havde glemt(!) at sætte en støvsugerpose i, og det kan selv en god motor ikke klare),  tabte reparatøren støvsugeren, så den fik et nyt skjold. Nu kan den heller ikke starte, uden vi sætter en klemme i spænd, så startknappen virker, men maskinen kan støvsuge. Efterhånden ligner den, jeg ved ikke hvad, men den kan støvsuge! Den har overlevet 3 biler, 3 vaskemaskiner, 3 komfurer, 5 køleskabe, 3 eltandbørster, 3 kameraer, 2 radioer, 2 køkkenmaskiner og x antal pc’ere (som husets pc geni kan reparere og genbruge i det uendelige).

Vi elsker de få steder, vi stadig kan købe knive til vores tudsegamle kaffemølle, og indtil videre bruges saftpresseren fra 1976, som til enhver tid kan udkonkurrere den super smarte slowjuicer, vi købte sidste år. Slowjuiceren efterlader så meget af de pressede gulerødder, at man reelt kan overveje, om vi skal anskaffe grise – igen.

Langt de fleste af vores møbler er enten arvestykker eller købt engang i fortiden (mit ene barnebarn har i fuldt alvor engang spurgt, om jeg levede i stenalderen?), hvor vi stadig havde vores kritiske sans i behold, når vi investerede i nye ting. En af vore venner har fortalt, at hun på et tidspunkt forelskede sig i et par temmelig dyre sko, men studsede over, at sålerne var så dårlige, at de ikke kunne holde ret længe, hvorpå ekspedienten rådede hende til at forsåle dem lige efter købet!

Hvad jeg ikke har fået i nakken af nye børnejakker med ødelagte lynlåse, er ikke værd at tale om. Forældre accepterer at smide jakker væk, når lynlåsen efter kort tids brug går i stykker.

Heldigvis er en generation af unge ved at være godt trætte af mobiler, der ikke kan repareres, af sælgere i butikker, der råder til at kassere en to år gammel pc, fordi det ikke kan betale sig at reparere den. Greta Turnberg er ikke alene om at demonstrere for mere bæredygtige tanker om klodens fremtid. Køb og smid væk kulturen er på retur, og når supermarkederne leverer gratis mad med overskredne salgsdatoer til værdigt trængende, er det måske et udslag af STOP MADSPILD kampagner. Vi er på vej, og det går hurtigere og hurtigere.

Det er ikke kun et allersidste forsøg på at redde kloden fra resultaterne af vores overforbrug, men også at stille spørgsmål ved, hvorfor vi ikke bliver lykkeligere og lykkeligere af den levevis?

Det handler ikke kun om at købe økologisk, minimere sin bolig eller begynde at dyrke grønt. Det er atter blevet moderne at tænke over, hvad og hvor meget, vi smider væk. Billeder af affald er begyndt at dukke op på skærmene, også lossepladser, hvor mennesker går rundt og roder, nogle leder efter mad og nogle finder ting til genbrug. Jeg har ikke overblik over, hvor mange ting i mit eget hus, jeg igennem årene har købt i genbrugsbutikker, eller sågar taget med hjem fra en tur på Genbrugsstationen.

For nogle år siden faldt min mand over en æske fyldt med sysilke - nok til et livs forbrug. En betænksom person skilte sig af med noget, vedkommende ikke havde brug for, men havde  et skarpt blik for, at det alligevel kunne være noget, andre ville have. Syæsken var anbragt ved siden af affaldscontaineren. Så det er ikke kun støvsugeren, vi reparerer, det er yderst sjældent, noget bliver smidt ud – bortset fra udtjente madrasser (mon man kan bruge metalfjedrene til noget?) og nedslidte sko!

Heldigvis er kloden spækket med initiativrige og kreative personer, der kan få noget ud af alting, også det brugte og kasserede.