KREATIVITET
Har i flere dage set klip fra Crafts in USA på YT. Hvor flere kvinder syede quilte, imens de sang religiøse sange. Kvinder, der er efterkommere af sorte slaver (yes, dem fra filmen Borte med Blæsten)
Det slog mig, at de nordamerikanske indianere, der også quilter eller væver, billedligt fortæller deres forhistorie, samt at de indiske kvinder, beskrevet i bogen Kolammønstre, som jeg kiggede i forleden, alle er fattige kvinder, der ikke har en reje, men ikke kan/vil undgå at udtrykke sig kreativt. Om de alle synger spirituelle eller religiøse sange, aner jeg ikke.
Men jeg tænker på, hvad kvinderne gjorde i min barndom, for jeg mindes ALTID at se kvinderne med et håndarbejde, og mændene havde dengang stort set alle sammen et ulovligt lille værksted på loftet! Senere gik det måske ud over bilen, men i 50erne var der stadig få mennesker, der ejede en bil. Hvilket giver mig indtryk af, at den form for kreativitet, jeg taler om, fortrinsvis fandtes blandt de fattigste. Ikke at film i dag undgår at vise rige kvinder sidde med et broderi i hånden, men jeg erindrer både fra mine ørkenrejser i Ægypten
Og fra ferierejser sydpå, at mange mennesker stadig laver håndværk som nyttige brugsgenstande.