KLIMA, FORANDRING OG HØJRE HJERNEHALVDEL

Klimaforandringen er et faktum. Jeg tror på, at vi opfører os som svin overfor den jord, vi bor på. Men jeg tror ikke på, at de ændrede temperaturer udelukkende stammer fra vores dårlige opførsel, men også skyldes klodens cyklus, som vi mennesker ikke har så meget kontrol over. Uanset årsagen, er virkningerne pludselig meget synlige. Da finans-krisen brød ud i 2008, havde jeg en fornemmelse af, at det kun var ude i den store virkelighed, det ville få følger. Et par år senere måtte jeg erkende, at det sandelig også berørte min lille private andedam.

På et par år styrtdykkede vores ejendomsværdi, og helt i tråd med tusindvis af andre mennesker, havde vi få år forinden, fået det råd af banken, at vi i forbindelse med en ombygning skulle låne alt, hvad den kunne trække. Jeg kvalte min indre proteststemme, for hvad vidste jeg egentlig om finanser? Temmelig meget viste det sig bagefter. I dag er jeg da glad for, at jeg i de store linjer opførte mig, som jeg er opdraget til.
  
I forhold til klimaet er det først i denne vinter, at jeg kan se, hvordan klimaforandringer berører min egen hverdag direkte.  For det første er der nu vand på markerne, ikke blot på de få, hvor markdrænet ikke fungerer ordentligt. Jeg har for nylig hørt en minister tale om problemet, som nu har politisk bevågenhed. I den forbindelse har jeg da af og til undret mig over, hvor alle grøftekanterne fra min barndom er blevet af?

For det andet begynder alle bygninger herude på landet at få et grimt grønligt skær. Algerne breder sig som pest. På husmurene og på drivhusene, og i efteråret pudsede jeg skråvinduer, der var blevet slimede af grønalger på mindre end et halvt år.

For det tredje er der brændet. Nu fyrer langt fra alle med brænde, men jeg kan godt fortælle, at det er blevet noget af en opgave indenfor de seneste år, at bringe tørt brænde ind i sit hus. Vi har en voksende industri med brændesælgere, der pludselig reklamerer med, at de har brænde, der er ovntørret TO gange - det nærmer sig slet ikke bæredygtighed. Men brænde er umuligt at opbevare udendørs, uden brændeburene skal pakkes forsvarligt ind i presenninger. Pludselig er det at hente brænde ind i huset, blevet en opgave af dimensioner, fordi brændeovnen ikke kan klare næsten tørre brændestykker. Træ, der er skovet for flere år siden, er ikke nødvendigvis klart til at fyre med.

Aldrig før har jeg set så tydelige tegn på, at vi skal lære at klare os igennem perioder med ustabile vejrforhold, og endnu ukendte forsyningssituationer. Jeg tror ikke på dommedagsprofetier, men det er ikke ensbetydende med, at jeg lukker øjnene, beder en bøn og overlader resten til forsynet. Jeg har bæredygtighed, økonomi og ressourcer som pejlemærker i næsten alt, hvad jeg foretager mig. På grund af min opvækst, og på grund af mine valg som voksen, har jeg aldrig nået at hoppe med på forbrugsvognen. Så jeg er rimelig god til at navigere i knaphed og mangel.

Her kommer femininitet ind i billedet. Ikke som i kvinder kontra mænd, men feminin og maskulin adfærd i begge køn, og manglen på balance imellem de to.

De strukturer, vi samfundsmæssigt lever efter her i 2018, er gamle. Måden, hvorpå vi udøver vores politiske demokrati, opbygningen af vores samfundsøkonomi, vores retssystem, uddannelsessystem og vores religion er skabt for mange år siden - af mænd. Det er ikke uvæsentligt, at kvinder først fik valgret for lidt over 100 år siden. Kvinder har nu mulighed for indflydelse, men magtstrukturerne fungerer stadigvæk efter maskuline principper.

Derfor er ordet ligestilling egentlig misvisende. Ligestilling betyder, at både mænd og kvinder har mulighed for indflydelse på vores levevilkår og økonomi, men grundlæggende er den medindflydelse så som så, når magten hviler på strukturer, der er sammenflikket for mange hundrede år siden. Derfor er det så svært for kvinder at komme til tops i hierarkiet.

Tilbage til klimaet og ressourcerne. Der er ingen prestige i de færdigheder, der kan holde et hjem kørende, dyrke grøntsager i køkkenhaven, holde høns eller varetage et madbudget. Hverken før eller efter kvinderne væltede ud på arbejdsmarkedet, er det blevet regnet som fag, der kræver evner og talenter i lighed med håndværk som murer-, tømrer-, snedker- og elektrikerfaget.

I vores kultur afspejles prestige i lønningsposen. Vi anser det for mere værdifuldt at fjerne en blindtarm, end at sidde nattevagt og holde en døende i hånden. Det giver mere pondus at være leder for en gruppe it-medarbejdere på en arbejdsplads, end at være lærer for en skoleklasse. Erfaringer og kompetencer, der høstes indenfor de såkaldt feminine områder, vejer ikke særlig tungt på vægtskålen.
 
At klare overgangsfaser kræver både kløgt, snilde og færdigheder fra begge køn. Men hvis vi tror, at vi overlever uden evner, talenter og erfaringer fra både de feminine og maskuline dyder, går vi galt i byen. Vi har ikke kun brug for folk ude i marken - der iagttager, måler, vejer og konkluderer efter naturvidenskabelige principper. Vi har mindst lige så meget brug for erfaringer og kompetencer til at udføre de daglige opgaver i hverdagen.
  
Det er gammeldags, og ikke hensigtsmæssigt at inddele os i land- og byboere, i kvinder og mænd, i håndens og hjernens arbejdere. Vi har brug for alle til at trække læsset. Jeg er dybt imponeret både over den mand(?), der opfandt solceller, og den person, der kan stable en uges måltider på benene med få penge og knappe ressourcer.

Vores samfund er sindssygt umoderne indrettet. Jeg håber, at den feminine side i begge køn  vil deltage i en opgradering af vores økonomiske og politiske system. Vores madforsyning, vores uddannelsessystem og ikke mindst det demokrati, vi hylder så meget, at vi går i krig for at bevare vores syn på, hvad rigtig demokrati er.

Men valg er en meget begrænset procedure, et slags restprodukt af den demokratiske udvikling, der er foregået siden det antikke Athen. Det kan vi alt andet end være tilfredse med skriver den hollandske forfatter, David van Reybrouck, i bogen ”Imod valg - til forsvar for demokratiet”.

Måske er lærestykket, at vi nu bliver tvunget til at leve på vilkår, der understøttes af både de maskuline og feminine værdier, og tvinges til at ændre på alle de maskuline magtstrukturer, der har økonomi som førsteprioritet.