De seks sanser

I lokalavisen citeres den genvalgte borgmester for råde alle til at blive vaccineret imod Corona, i overensstemmelse med landets statsminister, der ugen forinden sagde:

”Det er ikke rimeligt, at vores ældre og sårbare medborgere og andre, som har gjort alt det, som samfundet har bedt dem om, skal udsættes for en forøget risiko på grund af de få, som ikke ønsker at lade sig vaccinere.”

I min kommune fortælles det, at 22% endnu ikke er vaccinerede, og det får mig til at tænke på påstanden i Dr. Elaine Aron’s bog ”Highly Sensitive Person”, at der er 15-20 % af befolkningen, der er begavet med det talent.

For ca. 500 år siden, blev disse sanser betragtet som en gave og en trussel. Den sidste hekseafbrænding fandt sted for 300-400 år siden, i samme periode havde Kongen af Danmark en mundskænk i sin tjeneste, i USA blev de sidste indianske spejdere "afsat" i 1947, efter at være blevet rekrutteret i borgerkrigen mindre end 100 år forinden.

Alle 3 tilfælde handler om evner, samfundet ikke magter at indeholde i sin selvopfattelse.

Hvorfor har vi ikke overskud til at betragte ekstraordinære sanser som en samfundsressource?

Hvorfor interesserer vi os ikke mere for årsagen til, at så høj en procentdel af befolkningen stadigvæk ikke bliver vaccinerede?

I vores familie gives ofte kælenavne, vi har en ”Osse mig” og en ”Rent faktisk”, derfor sagde min ægtefælle forleden, at jeg burde hedde ”Says Who?”, fordi jeg altid er skeptisk ift. nyheder, vi hører i medierne.

Der er masser af den slags beviser, videnskaben elsker, som konkluderer, at der eksisterer en hel verden med uforklarlige hændelser, evner og talenter, selvom samme videnskab pure benægter eksistensen af den.

Vi lever i en tidsalder, hvor små børn diagnosticeres med forskellige bogstavskombinationer og medicineres. Jo rigere, vi bliver, jo flere kasser skal vi tilsyneladende proppes ned i, så helheden kan føle sig tryg. Vi levner ikke meget plads til det ”anderledes”.

I 70erne var bogen ”Summerhillskolen” af A.S. Neill en bog, vi anbefalede vidt og bredt til hinanden. Ti år senere var jeg fast vikar på en folkeskole i Nordsjælland, og jeg har aldrig glemt drengen, Mads, som stavede og skrev som en brækket arm, og i det hele taget var en ret utilpasset elev. Lige indtil han begyndte at dele sin viden om naturen, og fortalte om oplevelser med sin far! Jeg kan stadig få tårer i øjnene af at genkalde mig hans forvandlede ansigtsudtryk. Den dreng var ikke placeret rigtigt, og kunne slet ikke leve op til de krav, skolen/samfundet stillede til en uddannelse.

Selv overlevede jeg kun, fordi jeg makkede ret. Og altid opførte mig som en meget videbegærlig duks (hvilket jeg siden har erfaret bestemt også er givtigt i livet som forfatter og billedkunstner). Men jeg rettede mere og mere ind, som årene gik, og fik ikke lært, at de evner, jeg besad også var fine, men til gengæld skidebesværlige for en voksen, der også havde lært, at undervisning sker fra et kateder, og alle unger sidder på hver sin skolebænk – og holder deres kæft.

Der er to videnskabsmænd, jeg vil nævne i denne forbindelse - der bliver heldigvis flere og flere, der indrømmer, at der må findes mere imellem himmel og jord, end vi alle sammen har lært.

Gregg Braden er en amerikansk geolog med en fortid i IT-branchen for militæret. Han spurgte en dag en af sine venner om, hvorfor han ikke ændrede på sin undervisning, nu hvor han selv havde erfaret, at indenfor videnskaben er der mange eksempler på NY VIDEN? Vennen svarer: Fordi så skal jeg jo kassere alt mit undervisningsmateriale fra de sidste 20 år, og indrømme, at det, jeg har undervist i, måske er forkert!

Eske Willerslev, som er en anerkendt DNAforsker i Danmark og i udlandet, fortæller åbent og ærligt om sin oplevelse med Lakota indianere, der under en ceremoni, hvor indianerne anmoder afdøde, Sitting Bull’s ånd om tilladelse til at give Eske Willerslev et hår fra Sitting Bull’s begravede kranie, ser små blå lys flintre rundt i rummet, hvor ceremonien foregår.

Hvis min mand og jeg sammen med vores ene datter i midten af 80erne ikke havde oplevet det samme, ville det måske ikke kunne rummes i vores forestillinger. Men det gjorde vi altså, og det skræmte næsten livet af mig.

Til alle elskere af statistikker, fik jeg så nævnt, at stemmeprocenten den 16.11.21 var 67,2, hvilket betyder, at 32,8 % IKKE stemte ved kommunevalget?